Er en selvejende institution offentlig

En selvejende enhed - uanset om det drejer sig om en organisation, en virksomhed eller en forening - udmærker sig ved at besidde en selvstændig økonomisk kapacitet, uden at der eksisterer en ejerkreds, der kan udøve direkte styring over dens funktioner eller beslutninger, idet den højeste autoritet typisk er indlejret i institutionens interne strukturer, såsom en bestyrelse, hvis sammensætning ofte reguleres gennem selvfornyende mekanismer i overensstemmelse med vedtægternes rammer, dog kan eksterne aktører, heriblandt offentlige instanser, i visse tilfælde have beføjelse til at udnævne medlemmer til dette organ.

Sådanne enheder kan etablere sig med både kommercielle og ikke-kommercielle formål, men for at opnå skattemæssige fordele skal de uanset formålets art imødekomme et uddelingskrav, hvilket betyder, at de ikke må have profitmaksimering som primært sigte, og ved en eventuel nedlæggelse skal den akkumulerede formue fordeles i henhold til de foruddefinerede filantropiske eller samfundsgavnlige hensigter.

Eksempler på sådanne konstruktioner spænder vidt og omfatter alt fra idrætsklubber og folkeoplysende institutioner som højskoler over daginstitutioner til kommercielle virksomheder, hvor graden af offentlig regulering og kontrol varierer betydeligt afhængigt af institutionens karakter og formål. Endvidere findes der offentligt etablerede selvejende institutioner, hvis vilkår er fastsat enten direkte via lovgivning eller i overensstemmelse hermed, og disse kan enten være designet til at administrere og distribuere offentlige midler til specifikke formål - som tilfældet er med fonde som Statens Grundforskningsfond eller Statens Kunstfond - eller udelukkende tjene som en organisatorisk ramme for offentlig drift uden nødvendigvis at have et uddelingsformål.

Denne model er blandt andet blevet implementeret inden for uddannelsessektoren, hvor en række videregående uddannelsesinstitutioner, herunder de tidligere CVUer og senere alle landets universiteter, er blevet omdannet til selvejende enheder, en proces der er blevet faciliteret via selvejeloven, som tillige giver undervisningsministeren kompetence til at godkende lignende overgange for andre statslige institutioner, senest illustreret ved strukturreformens beslutning om at overføre de amtskommunale gymnasier til selveje under statens administration.

For disse offentligt finansierede enheder, der ofte modtager økonomisk støtte via faste bevillingsordninger som taxameterfinansiering, fastsætter lovgivningen som regel strenge rammer for tilsyn, herunder krav om godkendelse af visse beslutninger samt bestemmelser om, at eventuelle resterende aktiver ved en opløsning skal tilbageføres til statskassen eller omdirigeres til andre lovbestemte formål.

Selvom selvejende institutioner juridisk set generelt betragtes som værende uden for den offentlige forvaltnings sfære, er offentligt oprettede selvejende enheder, der er grundlagt via lov, som oftest underkastet forvaltningsretlige regelsæt, herunder forvaltningsloven og offentlighedsloven, en praksis der i visse tilfælde også kan gælde for private selvejende institutioner, især når deres aktiviteter er finansieret af offentlige midler og samtidig underlagt omfattende offentlig kontrol og overvågning.