Er hellerup en del af nordsjælland

Øresundskystens karakteristiske landskabsprofil udmærker sig ved en næsten flad kyststrækning, der gradvist stiger ind mod land, gennemskåret af et netværk af mindre åløb, hvoraf det ene dræner Utterslev Mose og modtager vand fra Rosbæk mod syd, hvilket samtidig danner en naturlig grænse mellem Ydre Østerbro - en del af Københavns Kommune - og Hellerup, som administrativt hører under Gentofte Kommune, mens den historiske kystvej, Strandvejen, snor sig langs vandet, og Kongevejen, der ved Emdrup Sø deler sig i en nordgående gren, der fører gennem Jægersborg Dyrehave forbi de majestætiske slotte Bernstorff og Jægersborg, før den via en sideforbindelse fortsætter mod kysten og ender ved Charlottenlund Slot, en infrastruktur, der har haft afgørende betydning for områdets senere udvikling, hvor tre landsbyer og et fiskerleje prægede det oprindelige landskab: Vangede beliggende vest for Kongevejen, Gentofte placeret øst for Gentofte Sø i det område, der strækker sig mellem de to kongelige veje, Ordrup, der lå øst for Dyrehavevejen, men nordvest for Charlottenlund, samt det lille fiskersamfund Skovshoved, der var etableret direkte ved Øresunds bredder, mens den øvrige, ret begrænsede bebyggelse primært bestod af herregårde og sommerresidenser, hvoraf de fleste var koncentreret øst for Strandvejen, dog med enkelte undtagelser vest herfor, og blandt disse ejendomme var en hovedbygning, der var opført efter tegninger af den anerkendte arkitekt C.

F. Harsdorff og ejedes af etatsråd Erich Erichsen, hvis død markerede en epoke, idet det var her, general Ernst Peymann underskrev kapitulationen, mens ejendommen Thuesborg, der oprindeligt tilhørte brygmester Thue - uden nogen direkte tilknytning til det senere Tuborg Bryggeri - senere gennemgik en omfattende ombygning, hvor der blev tilføjet en ny og mere imponerende villa, der fik navnet Store Tuborg, og ved Rosbæk eller Rasbæk fandtes i sin tid Rosbæk Mølle, som senere blev omdannet til en kongelig lystejendom med tilhørende gæstgiveri, der i 1770'erne fik navnet Vartov Warthoe eller Vaartho, før Helligåndshuset i København i 1787 flyttede sin adresse hertil, hvilket bekræftes af et gavebrev dateret til samme år, men da institutionen vendte tilbage til hovedstaden, tog den navnet med sig, således at ejendommen i Gentofte Sogn herefter blev kendt som Gamle Vartov, som senere kom i eskadrechef Carl Frederik le Sage de Fontenays eje, indtil den blev solgt til staten, der etablerede et krudttørringsanlæg på stedet, og med åbningen af Nordbanen i 1863 fulgt af Klampenborgbanen med Hellerup Station i 1864 skabtes grundlaget for en ny æra, selvom det i første omgang ikke var jernbanen, men sporvognsnettet, der blev den primære katalysator for byens udvikling, idet Kjøbenhavns Sporvei-Selskab i 1882 forlængede sin hovedlinje fra Trianglen til det populære udskænkningssted "Slukefter" på Strandvejen nær Callisensvej i Hellerup, en strækning, der i de følgende år blev yderligere udvidet, således at sporvognsdriftens ekspansion også medvirkede til oprettelsen af elforsyningsselskabet NESA - Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab - der blandt andet skulle levere elektricitet til sporvognene, og indtil omkring midten af 1800-tallet var København en klart afgrænset fæstningsby med kun begrænset forstadsbebyggelse vest for Søerne, hvor demarkationslinjen blev revideret i 1852, men det var først med grosserer Ibsens indsats, der udstykket 38 hektar landbrugsjord, at Hellerup for alvor begyndte at tage form, og han betragtes med rette som bydels grundlægger, hvor kun få af de oprindelige lystgårde står tilbage i dag, heriblandt Øregaard, der nu fungerer som museum i Øregårdsparken, mens navne fra fortidens herregårde lever videre i gadenavne som for eksempel Maglegårdsvej, og Hellerupgård, der engang lå på det nuværende Gammel Hellerup Gymnasiums område, og det var her, Tuborg Bryggerierne etablerede sig omkring år 1900 med en produktion, der inkluderede øl og lagring i 10 kældre med en samlet kapacitet på cirka 100.

000 tønder, og fabrikkerne var strategisk placeret ved Tuborg Havn, hvor de fleste af medarbejderne boede i Hellerup, der i 1901 havde en befolkning på 8. 000 indbyggere, og i 1934 blev Klampenborgbanen omdannet til en S-bane, mens Hellerup Kirke står som et varigt vidnesbyrd om bydelens historiske udvikling.