Er det farligt at drikke okker

Alkohol udgør en betydelig sundhedsrisiko, selvom adgangen til det i moderne samfund er nærmest ubegrænset, og et overforbrug kan medføre alvorlige fysiologiske skader samt underminere sociale relationer, idet stoffets indvirkning på kroppen er kompleks og mangfoldig. Allerede efter blot fem minutter begynder kuldioxid at accelerere optagelsen af alkohol i blodbanen, mens fedtholdige fødevarer tværtimod bremser denne proces markant.

Når alkoholen nedbrydes, sker det primært i leveren, hvor den først omdannes til det giftige acetaldehyd, som herefter konverteres til acetat - også kendt som eddikesyre - før det frigives til resten af kroppen for yderligere forbrænding i andre væv. Selvom acetaldehyd tidligere blev anset for at være hovedårsagen til alkohols skadelige effekter, viser nyere forskning, at det snarere er de frie radikaler, der dannes under nedbrydningen, som udgør den største trussel, da disse ustabile molekyler angriber og ødelægger cellestrukturer.

Alkohol påvirker desuden leverens evne til at producere glukose, hvilket kan resultere i farligt lavt blodsukker, især hvis indtagelsen sker på tom mave. Samtidig hænger leverens normale funktion som filtreringsorgan for mælkesyre - et biprodukt fra muskelaktivitet - i højest grad sammen med alkoholindtag, da leveren under påvirkning af alkohol ikke kan klare denne opgave effektivt, hvilket øger risikoen for mælkesyreforgiftning.

Derudover hæmmer alkohol nedbrydningen af fedt i leveren, mens optagelsen af fedt øges, hvilket over tid kan føre til udvikling af fedtlever, en tilstand der ved vedvarende misbrug kan eskalere til mere alvorlige leversygdomme. Ved gentagen højt indtag aktiveres alternative enzymsystemer i leveren, som med tiden øger deres kapacitet hos personer med kronisk forbrug, hvilket resulterer i, at alkoholen fjernes hurtigere fra blodet hos disse individer.

Langvarigt misbrug rammer dog ikke kun leveren, men kan også beskadige bugspytkirtlen og tarmsystemet, hvilket fører til nedsat appetit, forringet optagelse af næringsstoffer (kendt som malabsorption) samt en generel svækkelse af stofskiftet, der igen medfører mangel på essentielle vitaminer og mineraler og dermed accelererer helbredsforfaldet, da kroppens regenerative evner svækkes.

Selvom moderat alkoholindtag - defineret som mængder, der ikke overstiger anbefalede energiprocenter - ikke nødvendigvis påvirker ernæringstilstanden negativt, kan større mængder have to modsatrettede effekter: Hvis alkoholen indtages ud over et allerede energidækket kostindtag, risikerer man vægtøgning, mens et højt indtag, der erstatter andre kalorikilder, kan føre til en "udtynding" af vigtige næringsstoffer i kosten.

Risikoen for permanente skader stiger betydeligt ved et dagligt forbrug over længere tid, selv ved relativt moderate doser, og selvom alkohol teknisk set leverer energi - omkring 30 kJ per gram ved normalt indtag, faldende ved større mængder - er denne "tomme kalorikilde" langt fra tilstrækkelig til at kompensere for de skadelige konsekvenser. Oprindeligt udarbejdet af ernæringsekspert Line Hesselvig Mortensen i samarbejde med Abdulhakim Gülhan, har artiklen til formål at belyse de ofte oversete, men kritiske helbredsmæssige aspekter ved alkoholforbrug.