Er en gps position en personoplysning

Hver enkelt GPS-satellit er udstyret med fire atomure, hvoraf to opererer med cæsium-teknologi, mens de resterende to anvender rubidium; denne konfiguration muliggør en ekstremt præcis tidsmåling ved at kombinere flere uafhængige tidskilder, som kontinuerligt justeres for at sikre synkronisering, og for at opretholde systemets nøjagtighed kræves daglige opdateringer af positionsdata fra kontrolstationer, da ellers fejlmargenen for jordbaserede koordinater vokser til flere meter inden for blot to uger.

Frekvensbåndet L2, der opererer på 1,2276 MHz, indeholder en krypteret militær tidskode, der normalt er utilgængelig for civile applikationer, dog kan visse sofistikerede dobbeltfrekvensmodtagere udtrække faseoplysninger uden fuld dekryptering, hvilket potentielt forbedrer målenøjagtigheden. L3-båndet på 1,38105 MHz er reserveret til militære overvågningsopgaver, mens L4 (1,379913 MHz) og L5 (1,17645 MHz) endnu ikke er aktive, omend L5 fremover forventes at blive anvendt til civile nødsituationer og sikkerhedsrelaterede formål.

Det transmitterede signal består af 1. 023 bit, der overføres med en hastighed på 1,023 MHz, hvilket resulterer i en samlet transmissionsvarighed på ét millisekund pr. cyklus, og denne struktur tillader modtageren at justere sin interne tid med millisekund-præcision, men ved at analysere signalets fase kan tidsbestemmelsen yderligere forfines til en usikkerhed på ned til 10 nanosekunder under optimale betingelser.

Selvom alle satellitter udsender på identiske frekvenser, adskilles deres respektive signaler via unikke kodninger, hvor hver satellit tildeles et specifikt PRN-nummer (Pseudo-Random Noise), der definerer dens individuelle kodesekvens, og når en GPS-enhed aktiveres for første gang eller efter en fabriksnulstilling, kan der gå op til et kvarter time, før den leverer en pålidelig positionsangivelse, da processen involverer flere kritiske faser: Først indsamles signaler fra alle tilgængelige satellitter, hvorefter modtagerens klokke groft indstilles baseret på de modtagne data, og med jævne mellemrum distribueres en såkaldt "almanak", der indeholder systemstatus samt en "ephemeris" med præcise satellitpositioner korreleret til tidspunktet, og når disse oplysninger er indlæst, fokuserer enheden udelukkende på de synlige satellitter, hvorfra et strategisk udvalg selekteres til den endelige positionsberegning, og så snart satellitternes placering er fastlagt, kan tidsforsinkelsen beregnes - en operation, der ikke kræver forudgående tidsnøjagtighed, da det er den relative tidsdifference, der afgør afstandsmålingen, og hvis GPS-modtageren er udrustet med et ikke-flygtigt hukommelseslag (f.

eks. flash) samt et internt ur, kan genstartstiden reduceres betydeligt, idet enheden allerede besidder en gemt almanak og en tidligere positionsreference. Kravet om et minimum antal synlige satellitter for at kunne fastlægge en position skyldes, at hver ukendt variabel i beregningen - såsom tid, længdegrad og breddegrad - kræver en selvstændig ligning; for at bestemme en todimensional placering (længde og bredde) skal der således inddrages tre signaler (inklusive tid), mens en tredimensional lokalisering (med højde) nødvendiggør et fjerde signal, og yderligere data kan anvendes til at vurdere nøjagtigheden af den beregnede position, og tidligere blev præcisionen bevidst nedjusteret via en såkaldt "Selective Availability" (SA)-kode, der indførte en kunstig unøjagtighed, men denne funktion blev deaktiveret i maj 2000, hvilket resulterede i en markant forbedring af den civile nøjagtighed - fra omkring 100 meter med SA til typisk 20 meter efter dens afskaffelse.