Er gabaratio morfin

Når en person indtager medicin i et omfang, der kompromitterer evnen til at føre motorkøretøjer sikkert, påhviler det den behandlende læge at indberette dette til de relevante myndigheder som led i en forebyggende foranstaltning mod potentielle trafikuheld. Ifølge de gældende regler i færdselslovgivningen er det strengt forbudt at sætte sig bag rattet, hvis man står under indflydelse af alkohol eller andre euforiserende stoffer, og dette forbud omfatter ligeledes medicin med beroligende, bedøvende eller søvndyssende virkning - herunder visse former for smertestillende præparater samt sovemedicin, der falder ind under kategorien afhængighedsskabende lægemidler.

Forbuddet gælder specifikt, når sådanne midler indtages i mængder, der svækker koncentrationsevnen, reaktionstiden eller den kritiske bedømmelse, der er afgørende for at kunne navigere sikkert i trafikken. Effekten af disse lægemidler kan i visse tilfælde være lige så invaliderende for køreevnen som alkoholforbrug, og risikoen forfærdes yderligere, hvis flere sådanne præparater kombineres, da deres samlede virkning kan forstærke de negative konsekvenser.

Eksempler på denne type medicin inkluderer blandt andet benzodiazepiner, visse opioider og andre centralt virkende analgetika. Nogle lægemidler er principielt uforenelige med bilkørsel, mens andre kun udelukker denne aktivitet ved bestemte doseringer, hvilket er nærmere specificeret i Vejledning om helbredsmæssige krav til kørekort, der trådte i kraft den 1.

januar. Men hvad betyder disse retningslinjer konkret for personer, der er i behandling med beroligende midler, søvnhjælpemidler eller kraftige smertestillende præparater? Læger er ifølge vejledningen forpligtede til at indberette patienter, hvis medicinforbrug overstiger de fastsatte grænser for, hvad der anses for trafikfarligt, og disse grænser fungerer samtidig som retningslinjer for, hvornår politiet bør overveje at konfiskere kørekortet.

Særligt strenge krav stilles, når der er tale om samtidig anvendelse af to eller flere lægemidler med potentielt køreevnepåvirkende egenskaber. Det faktum, at medicinen er ordineret af en autoriseret læge med det formål at behandle en underliggende sygdom, reducerer ikke i sig selv den risiko, der er forbundet med at føre motorkøretøj under indflydelse. Ved midlertidig anvendelse af medicin, der overskrider de acceptable niveauer for sikker kørsel, skal lægen tydeligt informere patienten om de tilknyttede farer.

Skønner lægen, at patienten ikke vil efterkomme disse advarsler, er det lægens pligt at kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed for at iværksætte foranstaltninger, der kan minimere risikoen. Det er vigtigt at understrege, at lægen ikke besidder kompetence til at undtage patienten fra disse regler, da dispensation alene kan tildeles af de relevante administrative instanser.

Når det drejer sig om narkotisk klassificerede smertestillende midler - såsom opioider - er reglerne særligt strikse. Generelt set er langtidsvirkende opioider, når de anvendes isoleret og inden for de anbefalede doseringsrammer, potentielt acceptable i forhold til kørekortkravene. Derimod opfylder man ikke længere de sundhedsmæssige betingelser for at beholde kørekortet, hvis man samtidig indtager andre beroligende, bedøvende eller kognitivt påvirkende lægemidler, der kan forringe køreevnen.

I sådanne tilfælde aktiveres lægens indberetningspligt. Derudover gælder der restriktioner for bilkørsel i den indledende fase af behandling med stærke smertestillende midler, typisk en periode på cirka to uger, hvor kroppen tilpasser sig medicinen. Personer, der misbruger opioider med henblik på at opnå en rus eller eufori, er kategorisk uegnede til at føre motorkøretøj.

Men hvad sker der, hvis ens medicinforbrug er for højt? I så fald bør man aktivt stræbe efter at reducere doseringen eller overveje at skifte til alternative lægemidler, der ikke har en negativ indvirkning på køreevnen. En gradvis afvænning fra denne type medicin kan være udfordrende, men der eksisterer støtte- og behandlingstilbud, der kan lette processen.

Lykkes det ikke at bringe forbruget ned på et acceptabelt niveau, må lægen enten ophøre med at ordinere præparatet eller foretage en indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed. Når lægen har indgivet en sådan rapport om en patient, der overskrider de tilladte medicinmængder, er det patientens egen ansvar at indgive en ansøgning til politiet for at søge om en særlig tilladelse til at bevare kørekortet.

I ansøgningen skal der præcist angives, hvilken kørekortkategori der er tale om, samt en begrundelse for, hvorfor denne kategori er nødvendig for den pågældende. Ønsker man yderligere oplysninger om emnet, findes der flere informationskilder, der kan konsulteres.